Et liv i balance

Byd naturen og roen velkommen i dit liv med en grund i Tirsbæk Bakker. Her får du luft, ro og natur til alle kanter, et stærkt nabofællesskab og korte afstande til indkøb, skole og institution.

Byd naturen og roen velkommen i dit liv med en grund i Tirsbæk Bakker. Her får du luft, ro og natur til alle kanter, et stærkt nabofællesskab og korte afstande til indkøb, skole og institution.

Tirsbæk Bakker
- en landskabsby

Tirsbæk Bakker tilbyder en ny måde at bo på. Det er arkitekturen i naturen, der danner præmis for boligprojektet.

Kuperet terræn, store grønne friarealer og utæmmet engbeplantning husene imellem tegner boligområdets særlige kvaliteter og skaber en unik fornemmelse af landskabsby. Her er det naturen, der skaber identiteten. Træerne er placeret irregulært, og man har bibeholdt meget af den eksisterende natur, hvilket giver boligområdet et etableret udtryk. 

Her er plads og natur overalt omkring dig. Dét er en landskabsby, og dét er kernen i visionen om Tirsbæk Bakker.

Tirsbæk Bakker danner de optimale rammer for den kvalitetsbevidste familie. Det er den sjældne kobling mellem privatliv og fællesskab, der karakteriserer livet i Tirsbæk Bakker, og gør det til et attraktivt alternativ og et unikt boligområde.

Praktikken i hverdagen

Med hverdagen følger praktik. Også her kan Tirsbæk Bakker byde ind med et liv med gennemtænkte planer, som imødekommer den travle families behov, når det gælder transport, institutionsliv og indkøb.

Hurtigt fra A til B

Med et hjem i Tirsbæk Bakker er du hurtigt på motorvejsnettet – og med Tirsbæk Bakkers centrale placering i landet er vejen til både Jylland, Fyn og Tyskland kort.

Benytter du offentlig transport, er der planlagt en busrute fra Tirsbæk Bakker, som du kan benytte næsten lige uden for din hoveddør.

Indkøb kan foretages i Bredballe, som ligger 5 minutter fra dit hjem, og står den på shopping, så er der kun 15 minutter til Vejle centrum.

I Bredballe finder du både Hældagerskolen, Kirkebakkeskolen og Bredballe Privatskole, og i Bredal ligger Engumskolen. Daginstitutioner er der også mange af, og der er planlagt opførsel af en integreret institution i selve Tirsbæk Bakker, hvilket vil give optimale pasningsmuligheder i nærområdet.

Såvel skoler som daginstitutioner ligger i cykelafstand, hvor et gennemtænkt cykel- og gangstisystem kobler sig på de omkringliggende stier. Hele området byder desuden på mange fritidsaktiviteter for både store og små.

Vild med Vejle

Vejle er en by i rivende udvikling og oplever en positiv befolkningstilvækst. Det er der mange grunde til.

Det smukke landskab med de stejle skrænter, omgivet af skove på den ene side og vand på den anden. Udover dyrehave, fjord, lystbådehavn, lækre og børnevenlige badestrande, et pulserende by- og handelsliv, byder Vejle også på både et rigt kultur- og erhvervsliv.