Naturgrunde til salg i Tirsbæk Bakker

Her kan du, via det interaktive kort, vælge din drømmegrund. Vælg ønsket område og vælg herefter specifik grund. På visningen af den specifikke grund finder du informationer om størrelse, pris, solorientering, vilkår for byggeri og geotekniske undersøgelser.

Her kan du, via det interaktive kort, vælge din drømmegrund. Vælg ønsket område og vælg herefter specifik grund i listevisningen.

Naturskøn udstykning

Den nye udstykning er, med en yderst attraktiv beliggenhed og smuk omkringliggende natur, helt unik. Her er billeder fra udstykningen, som det ser ud, inden opstartet byggeri.     

"Nye grunde bliver revet væk"

Sådan lyder overskriften på en artikel fra Vejle Amts Folkeblad om salget af den nye udstykning i Tirsbæk Bakker. Artiklen er fra samme dag, som grundene blev sat til salg.

Læs artiklen her

"Vi havde forventet en rimelig interesse, men at det har været så markant overrasker positivt"



Morten Hansen, Direktør Tirsbæk Bakker A/S

Særlige kvaliteter

Tirsbæk Bakker udbyder naturgrunde attraktivt beliggende i Bredballe nord for Tirsbæk Gods.

Grundene er beliggende i kuperet terræn let skrånende mod syd. Der er et flot kig ud over landskabet og Tirsbæk-skovene fra den enkelte grund.

Der er lagt vægt på, at villagrundene og det samlede område indpasses så godt i den eksisterende natur som muligt. Blandt andet er der udlagt meget store grønne områder med søer, herunder søer både syd og nord for Julianelund.

Grundene er disponeret, så der er direkte adgang fra grunden via grønne kiler mellem villavejene til de grønne områder. Dertil kommer, at grundene er relativt store, hvorved det sikres, at der er lys og luft mellem husene.

Som en del af de grønne områder er der disponeret plads til legepladser og boldbane, så området er attraktivt for børnefamilier.

Der er lagt vægt på bæredygtighed. Bl.a. opvarmes husene med jordvarme eller luftvarme. Generelt er der valgt skiltning, vejbelægning mv. af en høj kvalitet, hvilket bidrager til, at området fremstår eksklusivt.

Dit fremtidige lokalområde

Boligområdet Tirsbæk Bakker er beliggende midt i en helt unik natur med skov, fjord og Tirsbæk Gods som naboer og med kort afstand til Vejle centrum.

Fra Tirsbæk Bakker er der let adgang til motorvej E45, og landevejene mod Horsens og Juelsminde ligger desuden med direkte kobling til området.

Tirsbæk Bakker vil, når området er fuldt udbygget, rumme ca. 1.000 boliger. Området ligger som en naturlig forlængelse af Bredballe Villapark, der er placeret umiddelbart vest for området. 

Mod øst åbner Tirsbæk Bakker sig mod det åbne land og landsbyerne Engum og Assendrup.

Et varieret udbud af indkøbsmuligheder findes i det nærtliggende Bredballe Center, med en afstand på ca. 2 km fra Tirsbæk Bakker.

Daginstitutioner og skoler er placeret med cykelafstand til Tirsbæk Bakker, hvor et velorganiseret cykel- og gangstinet kobler sig på de omkringliggende stisystemer.

Centralt i Tirsbæk Bakker planlægges en ny integreret børneinstitution. Herved får områdets beboere optimale pasningsmuligheder i nærmiljøet.