Gårdhavehuse til salg i Katrinelund

Her kan du, via det interaktive kort, se de udbudte gårdhavehuse. Klik på det aktive område og vælg herefter specifikt hus. På visningen af det specifikke hus finder du plantegning, informationer om størrelse, pris, solorientering og vilkår. Under oversigtskortet kan du læse mere om Katrinelund.

Her kan du, via det interaktive kort, se de udbudte gårdhavehuse. Klik på det aktive område og vælg herefter specifikt hus i listevisningen. Under oversigtskortet kan du læse mere om Katrinelund.

Gårdhavehuse med exceptionel beliggenhed og atmosfære

Opførelsen af 55 smukke gårdhavehuse er begyndt. Bebyggelsen Katrinelund, tegnet af Ravn Arkitektur, ligger i det smukt kuperede landskab, som tegner den sydligste afgrænsning af Tirsbæk Bakker - en unik placering i første række til naturen med storslået udsigt til skov- og markarealer syd for grunden. Fra bebyggelsen er der direkte forbindelse til naturstier i den skovklædte slugt øst for bebyggelsen, samt det øvrige veludbyggede stisystem i Tirsbæk Bakker.

Områdets skrånende terræn, har inspireret til en gårdhavebebyggelse, som er organiseret, så husene følger landskabets bløde kurver og placeret med gårdhaverne orienteret mod syd.

For at bevare mest muligt af grundens landskabelige karakter er de grønne fællesarealer, som bugter sig op mellem husenes gårdhavesider, udlagt som park med solitære træer, der vedligeholdes iht. Grundejerforeningens vedtægter.

Ankomsten til Katrinelunds bebyggelse sker via en snoet stamvej, som forbinder bebyggelsens lukkede klyngedannelser og ankomstrum. Hver klynge udformes individuelt gennem beplantning og udformning af ankomstpladserne, så der dannes mindre kvarterer med hver sin identitet i den samlede bebyggelse.

(Visualiseringer af gårdhaven og køkkenet er vejledende for alle boligtyper)

3 boligtyper - alle behov

Der opføres i alt tre forskellige varianter af gårdhavehusene – med hver sin planløsning. De varierer fra 134 kvadratmeter til 150 kvadratmeter og fra 4 til 5 værelser pr. bolig. Med differentieret facadearkitektur og planløsning imødekommer de tre boligtyper forskellig smag og behov. 

Download pfd med facader og planløsninger

Se mere om boligerne

Solide og smukke materialer

Gårdhavehusenes interiør er tilsvarende præget af en tidløs og klassisk materialeholdning.

Læs mere om interiør

Gennemtænkte kvalitetshuse

Alle gårdhavehusene er uanset størrelse og type disponerede, så værelser og primære opholdsrum har direkte udsyn - og adgang - til den beskyttede sydvendte gårdhave, som bliver husenes udvendige omdrejningspunkt. En lav mur i gult tegl afgrænser og privatiserer boligernes terrasseområder mod omgivelserne og de grønne fællesarealer, uden at skærme af for udsigten til naturen.

Gårdhavehusene har foruden de lukkede gårdrum, en mindre terrasse på ankomstsiden, hvorfra der er god kontakt til naboer og den husklynge, som huset er en del af.

Placeringen af gårdhave og terrasse sikrer, at der her opnås sol på terrassen/gårdhaven morgen, middag og aften.

Overalt er det tilstræbt at Katrinelund fremstår som en homogen bebyggelse præget af gennemførte løsninger af høj kvalitet; den gule tegl på tag og facader, det sorte træværk, carportene med de integrerede skure, valget af lysarmaturer og postkasser, udformningen af husenes private gårdhaver er alt sammen med til at sikre, at Katrinelund fremstår som en helstøbt kvalitetsbebyggelse i ”Bakkerne”.

Og hvem vil ikke gerne nyde nedenstående udsigt fra sit stuevindue?

Kom trygt omkring

Hele Tirsbæk Bakker er bundet sammen af et stisystem, så store såvel som små kan færdes ubekymret i hele området.

Se stikort eller filmen herunder

Vi er i fuld gang i Katrinelund

Kontakt Tirsbæk Bakker